Danmark Mod Madspild er en frivillig aftale for virksomheder og organisationer, hvor man forpligter sig til at forfølge målet om: at halvere madspild i Danmark inden 2030, og reducere fødevaretabet i den danske fødevarebranche.
Hvis vi skal lykkes med at reducere madspild, er det afgørende, at vi ved, hvor meget vi spilder og hvorfor. Når producenter, supermarkeder og restauranter er åbne om deres madspild, kan de vidensdele, samarbejde og inspirere hinanden - og i fællesskab løse det store problem, som madspild udgør i dag.
Meld dig ind i aftalen og få hjælp til at måle og mindske dit madspild.