SERVICESEKTOREN

BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITAL

FAKTA

Hvem er Bispebjerg og Frederiksberg Hospital?

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ​er et​ af Region Hovedstadens 4 akuthospitaler.

Der er 530 sengepladser, 80.000 akutte besøg og 400.000 ambulante besøg om året.

Køkkenet står for daglig produktion af hovedmåltider og delvist mellemmåltider til omkring 500 patienter. Hospitalskøkkenet har 42 medarbejdere, der arbejder inden for produktion af mad og bæredygtighed.

I juni 2020 blev etableret et bæredygtighedssekretariat i Regionen.

Hvad er de primære kilder til madspild?

Madspildet kan grundlæggende opdeles i to: det der genereres i produktionskøkkenet (1⁄4 del) og det der genereres på hospitalets sengeafsnit (3⁄4 del).

I køkkenet er kilderne typisk: hvis forecast afviger for meget fra det aktuelle belægningstal, så bufferen bliver for stor, manglende lagerstyring, fejl i indkøb eller i forbindelse med menuskifte, måden der portioneres på og menneskelige fejl.

På sengeafsnittene er kilderne typisk: usikkerhed i belægningstal samt patienternes præferencer, diæter, der ikke afbestilles ved udskrivning, usikkerhed om patientforhold fx fastende patienter og antal patienter på sonde.

Hvor længe har de arbejdet med madspild?

Hospitalet har arbejdet med madspild i mange år og af flere omgange – senest i januar 2020, hvor hospitalet satte det sidste punktum i deres bæredygtige mad og måltid strategi, som består af en konkret målsætning i forhold til reduktion og indsatsområder.

DRIVERS OG

MÅLSÆTNINGER

PRIMÆRE DRIVERS

Den primære driver for arbejdet, er ønsket om at udnytte ressourcer bedst muligt – råvaremæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk – i det hele taget at øge kvaliteten af den mad, der udsendes til patienterne.

Derudover vil et mindre madspild have en direkte påvirkning på den mængde CO2, der udledes.

MÅL MED ARBEJDET

I 2020 er udarbejdet en strategi for Region Hovedstaden med en konkret målsætning. Region Hovedstadens målsætning er at reducere madspild med 25% frem mod 2025.

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har man lavet en individuel målsætning på 50% frem mod 2023, hvilket skyldes at hospitalet gerne vil forpligte sig selv yderligere.

SÅDAN HAR DE ARBEJDET MED MADSPILD

Adfærdsdesign:
Hospitalet har samarbejdet med et eksternt konsulentfirma, der arbejder med adfærdsdesign. De kortlagde barriererne ude på afsnittene og fandt frem til at medarbejderne var nervøse for ikke at have mad nok. Derfor blev produceret flere fryseretter, sådan at de kunne føle sig mere trygge. Via dette tiltag blev altså fundet årsager til overproduktion og konkrete løsninger.

Komponentopdelt bestilling - kan målrette produktionen til den patientgruppe, der er på afsnittene:
Afsnittene kan nu i højere grad vælge, hvilke komponenter de vil have mere eller mindre af ift. den patientgruppe, som de har på afsnittet. Tidligere var fx hovedretten kun komponentopdelt ift. hvilke stivelseskomponenter, de ønskede. Nu har hospitalet kigget på den enkelte komponent fx salaten, der hører til: skal der være meget eller lidt af den?

Ny tilgang til madbestilling i afsnittene:
Tidligere var afsnittene selv ansvarlige for deres madbestillinger. I løbet af første halvdel af 2021, blev mange af bestillingerne automatiseret sådan, at dagens bestillinger bliver genereret ud fra morgenens belægningstal. Den nye måde at bestille maden på har krævet en kobling mellem Master Cater, som er hospitalets bestillingssystem, og sundhedsplatformen, hvor man kan se belægning på de enkelte afsnit. For hver enkelt afdeling er lavet nogle procentsatser på hver enkel komponent på hele menu-rullet. Dette er lavet i samarbejde med afsnittene, så produktionen får alle deres erfaringer. Fordelen er at det ikke længere bliver så personafhængigt - der skal ikke sidde en ude på afdelingerne og lave bestillingerne og gisne om antal patienter.

Ændret i udbuddet af retter og sammensætning – menuplanlægning:
Tidligere blev patienterne tilbudt 3-4 frokostretter. I dag tilbydes færre retter. De dage, der har været mange retter, har der også været ekstra overbestillinger. Køkkenet laver tærter om aftenen, hvilket skal tilgodese de patienter, der gerne vil spise vegetarisk eller gerne vil have et grønt tilbud. Tidligere fik de en fyldig salat – det synes de ikke altid var så spændende. Det handler altså om at kigge på menuplanlægning, herunder hvad patienterne gerne vil have og derfra sikre et bedre tilbud.

Længere bestillingsfrist på mælk i afdelinger – øger holdbarheden:
Tidligere pakkede køkkenet mælken aftenen før – nu pakkes det om morgenen samme dag. Afdelingerne får en længere bestillingsfrist – i stedet for kl. 9 dagen før hedder den kl. 13 dagen før. De får dermed længere tid til at afdække deres behov. Nu får køkkenet også mælken hjem på dagen, frisk.

Tilpasning i diætetiketter:
Koblingen til sundhedsplatformen har muliggjort at diæter i dag bliver bestilt på fulde navn til patienten, og når patienten så ikke er på hospitalet mere, så bliver de automatisk afbestilt. Tidligere skulle afdelingerne manuelt ind og afbestille, hvilket sommetider glippede.

Overskudsproduktion til godgørende formål:
Hospitalets køkken donerer ‘buffer’ til en morgencafé for hjemløse. Der vil altid være en ‘buffer’ i køkkenet, men hvor stor ‘bufferen’ er, afhænger af hvor nøjagtig forecast har været.

NYE  TILTAG I PIPELINE

Patienten kan via system selv foretage bestilling:
Om et par år står det Nye Bispebjerg hospital klar, hvilket muliggør et nyt bestillings- og anretningssystem. Dette muliggør at patienten selv bestiller, hvad vedkommende vil have og hvor meget.

INDSATS - HVAD HAR DET KRÆVET?

STRATEGISK

Arbejdet med madspild er en del af Region Hovedstadens Bæredygtighedsstrategi, der blev lanceret i 2020. Alle Regionens hospitalskøkkener har dermed forpligtet sig til at efterleve strategien. Målsætningen for madspild for hele regionen er at reducere madspild med 25% frem mod 2025.

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har man lavet en individuel målsætning på 50% frem mod 2023.

Regionen er desuden en del af Danmark mod Madspild, hvor målet er 50% reduktion fra år 2015-2030.

TEKNOLOGISK

Hospitalet har brugt diverse systemer aktivt i deres madspildsindsats. Der er blandt andet sket en tilpasning i deres bestillingssystem, så det kunne opkobles til sundhedsplatformen.

Der er sket en tilpasning i diætetiketter.

ORGANISATORISK

Det har krævet en del personaleressourcer, da indsatsen er en tværgående opgave, hvorfor mange personalegrupper har været inddraget fx bæredygtighed og strategi, produktionsledelsen, kostkonsulenter og medarbejdere på afdelingerne.

Hospitalet har gjort brug af eksterne konsulenter til at facilitere forskellige processer fx i forhold til hvordan man kan identificere sit spild og ændre arbejdsprocesser og adfærd.

 

ØKONOMISK

Hospitalet har foretaget en del økonomiske investeringer som følge af madspildsindsatsen.

Der er afsat medarbejdere, der har indgået aktivt i hele processen.

Eksterne konsulenter er blevet ansat til at drive forskellige processer/projekter.

Ændringer og tilpasninger i diverse systemer har krævet teknologiske ressourcer og support.

EFFEKT - HVAD ER OPNÅET?

MADSPILDSREDUKTION

Regionens strategi og dertilhørende målsætninger, er først blevet lanceret i 2020. De mange indsatser formodes at have et stort potentiale, hvad angår reduktion i den kommende tid.

Hospitalet kan allerede nu se at koblingen mellem køkkenets bestillingssystem og det aktuelle belægningstal har haft stor effekt: i 2018 havde afdelingerne mellem 20-60% overrekvirering i forhold til det egentlige belægningstal til frokost. Dette er reduceret markant.

Indkøbstal viser at der ikke bestilles ligeså mange mejeriprodukter som tidligere som følge af ny bestillings- og pakkemetode.

KONKURRENCEKRAFT

Hospitalet oplever en øget interesse for deres arbejde med madspild.

I 2020 har hospitalet været inviteret til at holde en række forskellige inspirationsoplæg om deres arbejde. Virksomheder har samtidig inviteret hospitalet til at bidrage med faglig sparring i flere forskellige sammenhænge.

Hospitalet er to år i træk blevet indstillet til Region Hovedstadens Verdensmålspris.

INTERNT

Indsatsen har skabt stolthed og glæde i virksomheden.

Derudover har indsatsen skærpet medarbejdernes bevidsthed og kompetencer i forhold til at kigge på virksomhedens ressourcer og hvordan disse kan genanvendes.

BUNDLINJE

Madspildsindsatsen har krævet en række økonomiske investeringer. Investeringer som hospitalet på sigt forventer at tjene hjem med afsæt i den forventede madspildsreduktion.

 

"For at bryde med nogle af de barrierer, der opstår når man er et stort team, så har vi over de sidste måneder blandt andet lavet nogle forskellige workshops, hvor vi får alle med her i køkkenet - også produktionsledelse og kostkonsulenter. Det her med at få alle med ombord, så når vi møder på arbejdet, så har vi det samme udgangspunkt – de samme målsætninger vi arbejder ud fra og forståelse for hvorfor vi skal arbejde med madspild. Det er vigtig”t”

Nanna Høj Jakobsen, Bæredygtighedskonsulent.

BLIV KLOGERE

Se hele casekataloget her

Download