UDFORDRINGEN

Hvert år går store mængder mad til spilde. Mad, der kunne have brødfødt mennesker og sparet kloden for unødvendigt ressourceforbrug og CO₂-udledning.
På denne side kan du dykke ned i tal, begreber og konsekvenser ved madspild.

MADSPILD - GLOBALT

Madspild er en global udfordring med store konsekvenser for klima, ressourcer og fødevaresikkerhed. FN har derfor sat et mål om at halvere det globale madspild inden 2030.

34% af vores mad går til spilde.

2 milliarder mennesker kunne blive mætte

1,3 milliarder ton mad spildes

2030 Mængden af madspild skal halveres

MADSPILD I EU

 Madspild er en stor udfordring i hele EU. Hvert år går store mængder mad tabt i husholdninger, butikker, restauranter og under produktion, samtidig med at mange europæere lever uden adgang til ordentlige måltider. Hvis madspild var et EU-land, ville det være den femtestørste udleder.4

59 millioner ton mad går til spilde hvert år i eu – svarende til 132 kg pr. indbygger.

madspild koster eu en anslået værdi på 132 milliarder euro årligt.

husholdninger står\u0003for over halvdelen (54 %) af alt madspild i eu, svarende til 72 kg pr. person om året.

over 42 millioner europæere har ikke råd\u0003til et kvalitetsmåltid hver anden dag.

MADSPILD I DANMARK

Madspild er ikke kun et globalt problem. Hvert år går store mængder mad til spilde herhjemme.5

873.000 ton mad går til spilde hvert år i danmark

1,8 mio. ton CO2 udledes årligt på grund af madspild

30% af alt madspild sker i husholdninger

8,4 mia. kroner smides ud i mad årligt

MADAFFALDSMÆNGDER I FØDEVAREKÆDEN

Hvert fjerde år skal alle EU-lande kortlægge mængden af madaffald i hele fødevarekæden fra jord til bord. I 2024 har Miljøstyrelsen offentliggjort nye rapporter for tre af disse led (MST2024), som viser, at mængden af madaffald i Danmark er steget markant på flere områder siden sidste kortlægning. I 2025 udkommer den nye kortlægning af madaffald fra detailhandlen, og der er også planlagt en opdatering af kortlægningen i husholdningerne.

  Madaffald Madspild Data år Link
Primærproduktion 116.629 42.984 2022 Link
Forarbejdning og fremstilling 695.475 457.172 2022 Link
Detail- og engroshandel 99.800 95.858 2019 Link
Restaurationsbranchen og -tjenester 75.634 42.000 2022 Link
Husholdninger 507.000 235.000 2021 Link
I alt 1.493.838 873.014    

Udviklingen kort fortalt

For primærproduktionen er der sket en fordobling siden sidste opgørelse i 2018. For forarbejdning & fremstillingsindustrien er der sket en stigning på 166.474 ton siden 2018, hvilket blandt andet tilskrives ophør af minkproduktion (som aftog store mængder fra fiskeindustrien) og en generelt større fødevareproduktion (fx kartofler). For restaurationsbranchen og Detailhandlen er niveauet stabilt siden 2018. Men flere butikker og restauranter sorterer nu madaffald, som kan bioforgasses i stedet for at blive forbrændt.5

KONSEKVENSER VED MADSPILD

Når mad går til spilde, er det ikke kun selve fødevaren, der går tabt. Bag hver enkelt madvare gemmer der sig en række afledte udledninger og skjulte konsekvenser - for miljøet, for samfundet og for vores helbred.

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

Madspild belaster miljøet og klodens ressourcer unødvendigt. Bag prisskiltet på dine dagligvarer ligger der store miljømæssige omkostninger fra produktion og transport — som CO₂-udledning, forurening fra bl.a. sprøjtegifte, overforbrug af vand og skovrydning samt jorderodering. Når maden smides ud, er det ikke kun fødevaren, men også alle disse ressourcer, der går til spilde.6

SOCIALE KONSEKVENSER

Madspild forværrer global ulighed og fødevareusikkerhed. Mens nogle lande og befolkninger kæmper med sult og underernæring, går store mængder mad til spilde andre steder. Det skaber en ubalance og forhindrer en mere retfærdig fordeling af verdens fødevarer.6

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER

Usunde kostvaner og overproduktion af fødevarer, der ender som madspild, har store konsekvenser for folkesundheden. Det øger risikoen for livsstilssygdomme og belastning af sundhedsvæsnet. Samtidig går madspild ud over trivsel og livskvalitet for både nuværende og kommende generationer.6

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Madspild har store økonomiske konsekvenser, både for husholdninger, virksomheder og samfundet. I Danmark kasseres mad for en værdi af ca. 8 milliarder kroner årligt. Omregnes dette til en gennemsnitlig omkostning per indbygger i Danmark, vil det svare til en gennemsnitlig årlig omkostning på godt 1.400 kr./indbygger.5

MADSPILD OG ALLE DE ANDRE BEGREBER

For at tale klart om madspild er det vigtigt at kende forskel på de begreber, der bruges. Her får du et overblik.

Madspild:
Den spiselige del af madaffald - altså mad, der kunne være spist, men som ender med at blive smidt ud.

 

Fødevaretab:
Råvarer og produkter, der kunne være blevet til mad, men som går tabt under produktion, høst eller forarbejdning – og derfor i stedet ender som f.eks. dyrefoder.

 

Sidestrømme:
De biprodukter, der opstår under fødevareproduktion som desværre ofte går til spilde, men som har stort potentiale til at blive udnyttet i nye fødevareprodukter.

Madaffald:
Al den mad, der ender i affaldet fra husholdninger og virksomheder, både spiseligt og uspiseligt (fx æggeskaller, ben og skræller).

 

Upcycling:
Processen hvor en sidestrøm eller et restprodukt fra fødevareindustrien, som i udgangspunktet bliver betragtet som spild, i stedet forvandles til en værdifuld ressource i andre produkter, fx som input i nye fødevare.