ENGROS OG DETAIL

SALLING GROUP

FAKTA

Hvem er Salling Group?

Salling Group sælger dagligvarer og har en række forskellige butikker og kæder.

Historien strækker sig mere end 100 år tilbage til 1906. Virksomheden har gennem årene udviklet sig markant, og det, der begyndte som en lille manufakturhandel i Aarhus, er i dag en international detailhandelskoncern. Butikker er kerneforretningen med flere end 1400 butikker i tre lande.

Hovedkontoret ligger i Brabrand og ledes af administrerende direktør Per Bank. I Danmark har koncernen over 43.000 medarbejdere.

Hvad er de primære kilder til madspild?

Madspild opstår i hele værdikæden – indkøb, produktion, lager, transport og i butikken.

På butiksniveau – er frugt og grønt det område, hvor der opstår mest madspild (næsten 50% af det samlede madspild). En anden stor kilde til madspild er det bagerbrød, som virksomheden selv producerer. Kort holdbarhed er en udslagsgivende faktor på disse produktkategorier.

Hvor længe har de arbejdet med madspild?

Virksomheden har altid være optaget af madspild. Tidligere var driftsøkonomien omdrejningspunktet – altså at det koster penge at smide mad ud.

Agendaen er gennem årene blevet lidt en anden og virksomheden har arbejdet strategisk med madspild siden 2014. Virksomheden har desuden rapporteret siden 2016.

DRIVERS OG

MÅLSÆTNINGER

PRIMÆRE DRIVERS

I begyndelse var det driftsøkonomiske årsager, der var omdrejningspunktet for arbejdet med madspild.

I dag er madspild en vigtig del af virksomhedens klimastrategi, herunder ambitionen om at bidrage til at nedbringe CO2-udslippet.

Det handler derudover om ansvarlighed og om at varetage forbrugernes interesser – ‘drive en ansvarlig virksomhed’.

MÅL MED ARBEJDET

Virksomheden var den første detailvirksomhed i Danmark, der begyndte at rapportere struktureret på madspild ud fra en model, som virksomheden selv havde udviklet med afsæt i The Food Loss and Waste Protocol.

Målet er at reducere madspildet med 50% frem mod 2030 med 2014 som baseline.

SÅDAN HAR DE ARBEJDET MED MADSPILD

Brug af data til at tracke madspildsmængder og iværksætte målrettede indsatser:
Virksomheden har en meget præcis og velbeskrevet procedure for både håndtering og rapportering af madspild. Virksomhedens masterdata indeholder nettovægten på hvert eneste produkt – dvs., at virksomheden har kendskab til, hvad der bliver nedskrevet hver eneste dag, hver eneste time, fordi det ikke kan sælges til kunderne. Virksomheden kan derfor beregne den totale mængde af madspild temmelig nøjagtigt. Hertil ved virksomheden, hvor meget madspild de har, hvor i værdikæden det opstår samt hvilke produkter og kategorier, der genererer madspildet.

Datadrevet planlægning og indkøb:
Virksomhedens systemer fortæller, når en vare er ved at gå på dato. I denne forbindelse giver det god mening at sætte prisen ned eller donere, så virksomheden sikrer afsætning af varen. Virksomheden har implementeret systemet Local Price Reduction (LPR) i to af deres formater. Med LPR kan virksomheden centralt se, hvornår de forskellige varer nærmer sig sidste salgsdato. I den forbindelse sørger LPR-systemet for, at der sker en prisreduktion i de øvrige systemer. SAP samler data op og sørger altså for at varens pris sættes ned. Derudover ved systemet også, hvor hurtigt varen bliver solgt – dvs., at til næste gang, vil systemet foreslå en pris, hvor der er taget højde for omsætningshastigheden: hvor højt kan varen prissættes, hvis det samtidig skal sikres, at den når at blive solgt.

Fokus på indkøbspraksis i forhold til holdbarhed:
Virksomheden sørger for at indkøbe mindre mænger af produkter, hvor holdbarheden er kort og får i stedet leveringer oftere.

Teknologi, der kan forlænge holdbarhed af frugt og grønt:
Virksomheden er i gang med at teste en ny teknologi på avokadoer, citrusfrugter og enkelte frugter: Apeel. Teknologien kan forlænge holdbarheden op til halvanden gang.
Hinden, der påføres produkterne, er fremstillet af plantebaserede ingredienser, der findes i skræller, frø og frugtkød i alle de frugter og grøntsager, vi allerede spiser. Hinden er spiselig, usynlig, ufarlig og tilføres produkterne på samlebåndet. Apeel-behandlingen hjælper produktet med at opretholde sin naturlige væskebalance i længere tid og forlænger på den måde friskheden.

Partnerskaber, så overskudsvarer får gavn i andre sammenhænge:
Virksomheden samarbejder med FødevareBanken, der leverer overskudsmad til sociale institutioner og væresteder. Virksomheden samarbejder med Folkekirkens Nødhjælp, der driver Wefood butikker, hvor overskudsvarer sælges til reduceret pris. Too Good To Go sørger for, at overskudsvarer og måltider bliver delt via app’en og kan købes og afhentes i en Salling butik nær kunden. Konceptet er i særdeleshed anvendt i Netto-kæden. Virksomheden samarbejder med Stop Spild Lokalt, der sørger for at udsatte borgere får glæde af overskudsvarerne.

NYE TILTAG I PIPELINE

Udbredelse af Apeel-teknologien på øvrigt frugt og grønt sortiment:
I dag anvendes teknologien, der er udviklet af den Amerikanske virksomhed af samme navn, på avokadoer. Virksomheden ser et stort potentiale i at udbrede teknologien.
Innovation i samarbejde med fx producenter eller andre leverandører ift. upcycling af frasorterede produkter såsom ‘grimme frugter og grøntsager‘.

INDSATS - HVAD HAR DET KRÆVET?

STRATEGISK

At arbejde med madspild har krævet en velbeskrevet strategi, der er funderet i hele virksomhedens værdikæde. Arbejdet er en vigtig del af virksomhedens klimastrategi.

Virksomheden var blandt pionererne i Danmark på området og har arbejdet strategisk med området siden 2014.

Virksomheden er en del af Danmark mod madspild, hvor målet er 50% reduktion fra år 2015-2030.

TEKNOLOGISK

Virksomheden har investeret i en række teknologier og systemer til brug for madspildsindsatsen.

Virksomheden har opbygget et data set- up for at kunne identificere, hvor og i hvilke mængder madspild findes i egenkontrollerede dele af værdikæden. Derudover anvendes data til rapportering og løbende opfølgning i forhold til targets.

Virksomheden anvender systemer, der sikrer datadrevet indkøb og planlægning fx anvendes LPR-system til automatisk prisnedsættelse af varer, der er ved at overskride sidste holdbarhedsdato.

ORGANISATORISK

Det har krævet en del ressourcer, der har været dedikeret til at drive området, herunder en klar strategi og mål, der skal arbejdes med i butikskæderne.

I forhold til interne arbejdsprocesser, så har indsatsen krævet klare og tydelige procesbeskrivelser samt uddannelse og oplæring fx i forhold til registrering.

Det har været centralt med gode samarbejdsaftaler med leverandører og partnere, der kan drive afsætning af overskudsmad/produkter.

ØKONOMISK

Madspildsindsatsen har betydet investering i tid, ressourcer og teknologier. Alternativet havde dog været mad, der ville ende i skraldespanden, hvilket virksomheden mener er en dårlig forretning for alle.

Virksomheden har udarbejdet en business case inden investeringer – og indsatsen kan derfor siges at være rentabel.

EFFEKT - HVAD ER OPNÅET?

MADSPILDSREDUKTION

I 2014, hvor virksomheden begyndte at arbejde strategisk med madspild, var det samlede madspild for hele koncernen på over 42.000 tons – i dag er virksomheden på 29.500 tons – svarende til en reduktion af madspildsprocenten på 45% (madspildsprocenten tager højde for evt. åbnede og lukkede butikker).

I to af kæderne, nemlig Føtex og Bilka, er madspild allerede reduceret med over 50% siden 2014.

KONKURRENCEKRAFT

Madspildsindsatsen har i høj grad styrket virksomhedens CSR-profil og brand.

Virksomheden er ikke bleg for at gå forrest, når nye tiltag skal testes inden for sektoren.

Desuden gør virksomheden meget ud af at være åben omkring sine tal i forhold til madspild – tallene offentliggøres i deres årlige CSR-rapport.
I årlige imageanalyser måles endvidere på forhold omkring virksomhedens ansvarlighed.

INTERNT

Indsatsen har skabt stolthed i virksomheden. Medarbejderne sætter pris på at være på en arbejdsplads, der udviser ansvarlighed, hvilket bekræftes i medarbejderundersøgelser.

Derudover har indsatsen skærpet medarbejdernes fokus og kompetencer i forhold til interne processer på området.

Der er ligger en god incitamentsstruktur på lederniveau, hvor man belønnes for gode resultater i forhold til dagsordenen.

BUNDLINJE

Der har naturligt været et økonomisk incitament og en fortjeneste.

I den løbende rapportering følges tæt op på økonomiske besparelser som følge af indsatserne.

"At forhindre madspild, det er jo en økonomisk gevinst, fordi produktion af mad, der ender i skraldespanden, er en dårlig forretning for alle. Det, det selvfølgelig kræver, når man skal i gang med madspild, er, at man har nogle ressourcer. Nogle der arbejder med data, nogle der kan udvikle systemer og processer. Der ligger en stor opgave i at uddanne personale – der er mange, der skal klædes på – også i forhold til vigtigheden af, hvorfor vi gør det her. Så det kræver nogle ressourcer, men det tjener sig ind økonomisk i den anden ende, og endnu vigtigere, så bidrager vi til klimadagsordenen”

Ann Brandt, Senior Project Manager i CSR-group afdelingen.

BLIV KLOGERE

Se hele casekataloget her

Download